Har du set programmet luksusfælden på TV3? Så ved du også hvor galt det kan gå hvis man ikke handler i tide, og får gjort noget ved sin økonomi. Det er rigtig nemt at låne penge online, og der er rigtig mange mennesker i Danmark der har fået samlet sig en god slat hurtiglån sammen. Derved kan man let komme til at bruge hele sin indtægt på at afdrage de mange lån, og så er man inde i den onde spiral der er kendt som luksusfælden.
Er du kommet ind i luksusfælden er der kun én vej ud – Læg en plan, tal med din bank og arbejd dig videre – Det er nemlig ikke nogen nem sag at slippe helskindet ud af luksusfælden, men det kan dog lade sig gøre.
- Få et overblik over din økonomi
- Læg et budget
- Få samlet dine mange hurtiglån i et enkelt banklån, og indfri de mange dyre lån.
- Ryd op i din hverdag – Sæt dig ned og dan et nøgternt overblik over hvor du kan spare. Ofte bruger man flere penge end man lige aner på de små ting.
Få et overblik
Har du egentlig styr på alle dine økonomiske forpligtelser? Får du åbnet alle rudekuverterne? Når man er på vej ind i, eller allerede er fanget i luksusfælden kan det ofte være svært at overskue det hele, og det nemmeste er at undlade at åbne brevene med rykkere. Det er det første punkt du skal over.
Læg et budget
Når du har overblik over dine økonomiske forpligtelser, udgifter og ikke mindst lån, skal du have lagt et budget. Put alle dine udgifter og indtægter ind i et regneark fordelt på måneder, så du kan få et overblik over hvor meget du egentlig kan tillade dig at bruge hver måned. Budgettet kan også være en øjenåbner for hvad du har af unødige udgifter, eller udgifter som du måske hellere vil bruge på noget sjovere. Det kunne f.eks. være en ferie i stedet for den ekstra bil.
Saml dine lån
Er du røget i luksusfælden har du sikkert en masse hurtige onlinelån. Det er nu på tide at få dem alle samlet i et enkelt banklån. Tag dit nye budget med ned i din bank, og forelæg dem dine planer om en ny start, så har du nemmere ved at låne end hvis du kommer for at bede om et lån til ny bil eller nye bryster. Kan du ikke få din bank i tale kan du prøve at kontakte et af de finansieringsselskaber der tilbyder dig at samle dine lån med henblik på forbedring af din økonomi.
Her kan du se nogle af de finansieringsselskaber som kan samle dine lån:
Ryd op i hverdagen
Det er klart at du ikke er endt i luksusfælden uden en grund, og det er vigtigt at du tager dine handlinger op til revision, så du ikke påny ryger ud i bundløs gæld. Ud fra dit budget skal du styre at du ikke bruger flere penge end du tjener, og du skulle også gerne kunne lægge lidt ekstra til side hver måned – Så skulle du gerne undgå en ny tur i luksusfælden.
no comment untill now